Synonymer: Domain Name System
DNS står for Domain Name System og er en essentiel teknologi på internettet, der oversætter menneskelæselige domænenavne (f.eks. www.eksempel.dk) til maskinlæsbare IP-adresser (f.eks. 192.168.1.1). DNS fungerer som internettets “telefonbog”, der forbinder domænenavne med de servere, hvor hjemmesider og andre internetressourcer er hostet. Uden DNS ville vi være nødt til at huske IP-adresser for at besøge hjemmesider, i stedet for blot at indtaste et domænenavn.
Hvordan fungerer DNS?
Når du indtaster et domænenavn i din browser, sendes en DNS-forespørgsel for at finde den IP-adresse, der er knyttet til domænet. Denne proces kaldes et DNS-opslag, og den involverer flere trin:
- Browserens cache: Først tjekker din browser, om den allerede kender IP-adressen fra tidligere besøg.
- DNS-resolver: Hvis browseren ikke kender IP-adressen, kontakter den en lokal DNS-resolver (ofte din internetudbyder), som søger efter den nødvendige IP-adresse.
- Rodserver: Hvis resolveren ikke kender IP-adressen, kontakter den en af DNS’ rodservere, som dirigerer den videre til den rigtige TLD-server (for eksempel for .com, .dk, etc.).
- Autoritativ DNS-server: TLD-serveren sender forespørgslen videre til den autoritative DNS-server, som er ansvarlig for det specifikke domæne, og den returnerer IP-adressen til resolveren.
- Tilbage til browseren: Resolveren sender IP-adressen tilbage til browseren, som derefter kan forbinde til den rigtige server og hente den ønskede hjemmeside.
Eksempel:
Hvis du indtaster www.eksempel.dk, vil DNS oversætte dette til en IP-adresse, f.eks. 192.168.1.1, som bruges til at forbinde til serveren, der hoster hjemmesiden.
Hvorfor er DNS vigtigt?
DNS er fundamentet for, hvordan internettet fungerer, fordi det muliggør let adgang til hjemmesider og andre tjenester uden behov for at kende og huske IP-adresser. Det gør internettet brugervenligt og tillader en dynamisk forbindelse mellem domænenavne og servere. DNS gør det også muligt at flytte et website til en ny server uden at ændre domænenavnet – kun IP-adressen skal opdateres i DNS.
Fordele ved DNS:
- Brugervenlighed: Gør det lettere for mennesker at navigere på internettet ved at bruge domænenavne i stedet for IP-adresser.
- Skalérbarhed: DNS understøtter milliarder af internetbrugere og domæner verden over og gør internettet skalerbart.
- Fleksibilitet: Gør det muligt at ændre servere uden at ændre domænenavnet.
- Caching: DNS bruger caching til at gemme tidligere opslag, hvilket gør systemet hurtigere og reducerer belastningen på servere.
Typer af DNS-records
DNS fungerer ved hjælp af forskellige typer DNS-records, som indeholder specifik information om et domæne og dets tilknyttede ressourcer:
- A-record: Peger på en IPv4-adresse for et domæne.
- AAAA-record: Peger på en IPv6-adresse for et domæne.
- MX-record: Bruges til at specificere mailservere for et domæne.
- CNAME-record: Opretter et alias, der peger på et andet domæne.
- NS-record: Peger på de autoritative navneservere for et domæne.
DNS og sikkerhed
DNS er ikke kun vigtigt for at få internettet til at fungere, men også for dets sikkerhed. DNSSEC (DNS Security Extensions) er en teknologi, der beskytter DNS mod forfalskning og manipulation, ved at sikre at DNS-data er autentiske. Det beskytter mod angreb som DNS-spoofing, hvor ondsindede aktører kan omdirigere trafik til falske websider ved at ændre DNS-data.
DNS er en kritisk del af internettets infrastruktur og gør det muligt for os at navigere og bruge nettet nemt og effektivt.